Data & fakta

Data & fakta

Undersøgelsen “Assessment of Wastewater Influence in Vejle Fjord” er gennemført i maj 2025 af det uvildige svenske miljøinstitut Swedish Environmental Research Institute(IVL).  IVL er et statsligt godkendt forskningsinstitut med speciale i vandmiljø, miljøkemi og spildevandsanalyse.

Formålet var at undersøge, hvor meget spildevand og bynær forurening påvirker Vejle Fjord – et område, der i årtier har været under pres fra både landbrug og byudledninger. Projektet kombinerer kemiske analyser (lægemiddelrester og by-tracere som benzotriazol) med biologiske DNA-analyser (eDNA), som kan identificere bakterier.

Hovedresultater

  • 21 prøvepunkter i Vejle Fjord og Vejle Å blev analyseret
  • 13 forskellige lægemidler blev fundet i sedimenterne
  • Σ(6&4)-methylbenzotriazol (teknisk stof fra bymiljø/spildevand) blev påvist i alle 21 prøver
  • Antidepressiver (citalopram, sertralin, venlafaxin), antibiotika (azithromycin, trimethoprim) og hjerte-kar-midler (metoprolol, candesartan) blev fundet i den indre og midterste fjord
  • Mikroorganismer fra renseanlæg, bl.a. Accumulibacter, Tetrasphaera, Nitrospira, Paracoccus og Zoogloea, blev fundet i sedimenterne nær udløbet – tydelig signatur af spildevand
  • Patogene bakterier som Staphylococcus aureus, Pseudomonas aeruginosa og Klebsiella pneumoniae forekom i den indre fjord
  • Antibiotikaresistens-gener (ARG) blev identificeret i op til 2 % af DNA-læsningerne i den indre fjord.

Fjorden viser en klar gradient fra stærk spildevandspåvirkning i det indre bassin til lavere niveauer mod Kattegat.

Centrale tal fra rapporten

  • Vejle Centralrenseanlæg udleder årligt ~74 ton kvælstof, 2,7 ton fosfor og 33,9 ton BOD₅ (2023)
  • Overløbsudledninger faldt fra 213.000 m³ i 2022 til 47.000 m³ i 2023, men lokale slamaflejringer rapporteres stadig ved kysten
  • Fjorden er fortsat klassificeret som “dårlig økologisk tilstand” af Miljøstyrelsen (2023)
  • Vejle Fjord er blandt de danske fjorde med længst vandopholdstid og dermed lav selvrensningsevne

Konklusion

Rapporten dokumenterer, at spildevand – ikke kun landbrug – sætter et tydeligt aftryk i Vejle Fjord.

Fjorden indeholder både kemiske spor (lægemidler) og genetiske markører (mikroorganismer, resistensgener), som peger på kommunale udledninger som en betydelig faktor i fjordens forringede tilstand.

Hvad har vi konkret fundet i Vejle Fjord?

  • En tydelig by/spildevands-signatur i bunden: Der er påvist lægemiddelrester (bl.a. citalopram mod depression, azitromycin (antibiotika) og paracetamol) samt det tekniske stof benzotriazol, som udledes bredt i bymiljøer (fx bremse-/kølevæsker). Benzotriazol optræder i markante koncentrationer på stort set alle målesteder.
  • Mikroorganismer fra rensningsprocesser: Der er fundet bakteriegrupper, man typisk ser inde i renseanlæg (fx Accumulibacter, Tetrasphaera, Nitrospira), og deres forekomst aftager ud mod den ydre fjord – præcis som man ville forvente, hvis kilden er udledninger i den indre fjord. (Det kalder forskerne en gradient – høj påvirkning tæt på udløb, lavere længere væk).
  • 21 stationer – samme billede: Målingerne dækker den indre del af fjorden og to punkter i Vejle Å. Der er et konsistent mønster: mest påvirkning i den indre fjord – faldende mod Kattegat.

Dokumenter

GeoHav_rapport_summery

Integreret kemisk og molekylær vurdering af spildevandets indflydelse på Vejle Fjord (AI oversat)

Integreret kemisk og molekylær vurdering af spildevandets indflydelse på Vejle Fjord

Tilmeld til Ren Fjord nyhedsbrev

* indicates required